Forretningsbetingelser Smagning.com ApS (i det følgende benævnt Smagning.com).
1. Tilfredshedsgaranti
1.a. Smagning.com og vores tilhørende foredragsholdere vil altid gøre sit yderste for at sikre vores kunder den bedst mulige oplevelse, baseret på den aftale der er indgået.
1.b. Formålet med disse betingelser er at sikre en god aftale for begge parter.
1.c. Det er vigtigt for Smagning.com at alle kunder har en god oplevelse ved vores arrangementer. Vi giver derfor tilfredshedsgaranti. Hvis du ikke er tilfreds med vores leverance, beder vi dig kontakte os hurtigst muligt på mail smagning@smagning.com. Vi vil derefter kontakte dig for at finde en løsning.
2. Lukkede arrangementer
Ved et lukket arrangement forstås et arrangement, hvor Smagning.com afregner det samlede arrangement med en virksomhed eller en person, og hvortil der ikke er offentlig adgang.
2.a. Tilbud
2.a.i. Smagning.com forsøger altid at give et tilbud der matcher vores forståelse af de ønsker kunden har afgivet.
2.a.ii. Alle tilbud afgives med forbehold for at vi har en ledig foredragsholder, når kunden ønsker at indgå en aftale om et arrangement.
2.b. Aftalegrundlag
Enhver aftale om et arrangement reguleres i prioriteret orden af
– email korrespondance om den specifikke aftale/
– eventuel rammeaftale
– disse forretningsbetingelser.I forbindelse med bookning skal Smagning.com have følgende oplysninger
– adresse og tidspunkt for arrangementets afholdelse
– hvilken type arrangement der bookes (type, antal smagsprøver)
– forventet antal deltagere
2.c. Depositum
Hvis den forventede pris på et arrangement løber op i mindst DKK 10.000 inkl moms, har Smagning.com ret til at fakturere 50% af den forventede pris ved aftalens indgåelse.
2.d. Ændringer
Indimellem sker der noget uforudset, som gør det nødvendigt at ændre en aftale. Smagning.com vil altid forsøge at håndtere ændringer bedst muligt. Ændringer indtil 30 dage før arrangementet er omkostningsfrie. Herefter gælder følgende:
2.d.i. Ændring af adresse og tidspunkt: Smagning.com forbeholder sig ret til at fakturere eventuelle ekstraomkostninger.
2.d.ii. Indtil 14 dage før arrangementet kan det forventede antal deltagere reduceres med op til 50% (dog max 10 deltagere). Herefter kan det forventede antal deltagere reduceres med op til 20% (dog max 10 deltagere). Når arrangementet gennemføres, laves den endelige optælling af antal deltagere som der afregnes for. Antallet af deltagere kan altid øges, men giv os gerne besked tidligst muligt af hensyn til vores planlægning.
2.d.iii. I det fremsendte tilbud er angivet en samlet minimumspris. Uanset hvor meget antallet af deltagere reduceres, betales mindst den angivne minimumspris.
2.d.iv. Specielt for onlinesmagninger gælder, at ovenstående tidsfrister regnes fra den dato hvor produkter og/eller udstyr er aftalt afsendt fra Smagning.com, i stedet for aftalt dato for afholdelse af arrangement. Der kan ikke reguleres for deltagerantal efter afsendelse af produkter/udstyr.
2.e. Annullering
2.e.i. Arrangementer med en forventet pris på mindst DKK 10.000 inkl moms:
En aftale kan annulleres omkostningsfrit indtil 30 dage før arrangementet. Herefter vil der være et afbestillingsgebyr på DKK 2.000 inkl moms. Forudbetalt beløb returneres med fradrag af evt afbestillingsgebyr.
2.e.ii. Andre arrangementer:
En aftale kan annulleres omkostningsfrit indtil 30 dage før arrangementet. Herefter vil der være et afbestillingsgebyr på DKK 1.000 inkl moms.
2.e.iii. Såfremt der efter aftale er bestilt særlige produkter eller udstyr til smagningen, skal der under alle omstændigheder betales for disse, med mindre Smagning.com selv kan annullere bestillingen.
2.e.iv. Specielt for onlinesmagninger gælder, at ovenstående tidsfrister regnes fra den dato hvor smagesæt og/eller udstyr er aftalt afsendt fra Smagning.com, i stedet for aftalt dato for afholdelse af arrangement.
3. Åbne arrangementer
Ved et åbent arrangement forstås et arrangement, for eksempel en smagning, hvortil gæsterne individuelt eller i grupper har købt en billet af Smagning.com, evt gennem en billetsalgsportal.
3.a. Flytning til andet arrangement
Smagning.com accepterer gerne at billetter til et arrangement kan udskiftes med billetter til et andet arrangement. En eventuel difference i billetpris betales/tilbagebetales. Vi beder dog om at vi får besked så hurtigt som muligt, så vi har en mulighed for at fylde alle pladser på det oprindelige arrangement. Henvendelse om flytning skal ske via mail til smagning@smagning.com, med de oprindelige billetter vedhæftet. Henvendelse om flytning skal ske senest 8 dage før arrangementet. For grupper på 3 deltagere eller derover skal henvendelse dog ske senest 14 dage før arrangementet. Ved senere henvendelse kan flytning kun finde sted hvis det lykkes at sælge pladserne til andre deltagere.
3.b. Refundering
Købte billetter kan ikke refunderes, men deltagerne kan flyttes til et andet arrangement efter reglerne angivet i pkt 3.a.
3.c. Aflysning
Hvis Smagning.com undtagelsesvist er nødt til at aflyse et arrangement, vil deltagerne bliver kontaktet. Man kan vælge mellem at få billetten refunderet, eller blive flyttet til et andet arrangement. En eventuel difference i billetpris betales/tilbagebetales.
3.d. Online smagninger
Billetter købt til onlinesmagninger kan ikke flyttes eller refunderes.