Jakob har interesseret sig for spiritus siden begyndelsen af 1990’erne og arbejdet professionelt med området siden 2003. Interessen er dokumenteret med en “WSET level 2 certification with distinction”.
Han holder smagninger på alle typer stærk alkohol, hedvin og champagne, og han er den primære idé- og konceptudvikler i Smagning.com. Han er med i forreste række, når vi uddanner forhandlere og barpersonale, ligesom han ikke går af vejen for at udvikle en ny cocktail, når lejlighed byder sig.
Igennem master-classes i ind- og udland og rejser til steder som Skotland, Caribien og det kontinentale Europa, forsøger han at holde sig ajour på sin viden og evne til at fortælle autentisk, underholdende og inspireret, om de produkter han serverer.