Whiskymiddag

Kontakt os, så vi kan snakke om hvilken type whiskymiddag der passer præcist til dit arrangement.

Whiskymiddag – Whisky & Mad i Perfekt Balance

En middag hvor whisky løfter hver eneste servering

En whiskymiddag er en gastronomisk oplevelse, hvor whisky ikke blot serveres ved siden af maden – den bliver en aktiv del af menuen. Vi kombinerer whiskysmagning, storytelling og gastronomi i én samlet oplevelse, hvor hver ret matches med en nøje udvalgt whisky, der fremhæver smag, tekstur og aroma.

Whiskyens sødme, krydderi, fadnoter og evt røg giver en dybde, som gør den ideel til både fisk, kød, ost og dessert. Det er en middag, der overrasker, udfordrer og begejstrer – uanset om deltagerne er whiskyentusiaster eller nybegyndere.

Hvad er en whiskymiddag?

En whiskymiddag består af:

  • En oplevelse, der skiller sig ud fra traditionelle vinmenuer
  • Typisk 3-6 forskellige retter
  • Whisky specielt udvalgt til hver ret
  • Historier, anekdoter og viden om destillerier, fade og smagsprofiler
  • En vært, der binder hele oplevelsen sammen
  • God tid til at gæsterne også selv kan hygge sig og diskutere oplevelsen (eller andre vigtige emner)

Uanset om I er 20 eller 200 personer, kan vi skræddersy en whiskymiddag, der passer til jer.

Eksempel på en menu til en whiskymiddag

Velkomstdrink
En overraskelse – men naturligvis lækker!

Forret
Kammuslinger med blomkålspuré og sprød bacon.
Hertil en Kavalan Concert Master Port Finish!

Mellemret
Røget dyrekøllecarpaccio med tranebær, svampe og syltede rødløg.
Hertil en Annandale Man o’Sword 10 år Single Cask med let røg!

Hovedret
Langtidsbraiseret oksekæbe med selleripué, små kartofler og whiskyglace.
Hertil en dansk whisky, nemlig Thornæs Sofia, som med sin lagring giver et perfekt match!

Efterret
Mobier fransk ost fra Jura og et stykke Saint Agur, serveret med figenkompot.
Hertil en The Cally 40 år – den dyreste og ældste whisky vi nogensinde har haft med på en whiskymiddag. Vi går all-in på whiskyen!

Dessert
Pære Belle Hélène med chokolade og vaniljeis.
Hertil en Widow Jane Rye Mash, lagret på Oak & Apple Wood!

Kaffe/the
Hertil en Glenfiddich Solera Fifteen! Total elegance fra Speyside…

Klassiske anledninger:

Salgsmøde / Partnermøde
Kick-off / Teambuilding
Jubilæum / Sommerfest
Julefrokost / Påskefrokost
Afdelings- & årsmøder
Events med whiskytema
Vi tilpasser altid smagningen til jer, og kan koordinere direkte med jeres event-partner. Vi afholder smagningen på dansk eller engelsk efter jeres ønske.

Ofte stillede spørgsmål til vores whiskymiddage:

Hvad er en whiskymiddag?

En whiskymiddag kombinerer whiskysmagning og gastronomi, hvor hver ret matches med en udvalgt whisky. Det giver en dyb og lærerig smagsoplevelse.

Hvor mange deltagere kan der være en whiskymiddag?

Når vi afholder middage hos vores samarbejdspartner Restaurant Romarin i København, kan der være 20-60 deltagere. Vi afholder gerne middage ud af huset, eller i samarbejde med andre restauranter i Danmark. Det maksimale antal deltagere afhænger af plads og samarbejdspartner/restaurant. Hør nærmere, hvis det er aktuelt. Hvis I kun er nogle få stykker, kan I eventuelt overveje vores åbne middage.

Hvad koster en whiskymiddag?

Det afhænger lidt af hvor mange retter der indgår i middagen, hvilke ingredienser vi skal bruge, hvor mange genstande der serveres til og hvor mange deltagere der er. Prisen ligger typisk på 650-1.000 kr. pr. deltager, men kan svinge i begge retninger på grund af de mange muligheder. Hvis I kun er nogle få stykker, kan I eventuelt overveje vores åbne middage.

Hvor lang tid tager en whiskymiddag?

Det afhænger lidt af hvor mange retter der er, og hvor meget vi skal smage. Normalt regner vi med 2-4 timer.

Hvor kan man komme til whiskymiddag?

Vores udgangspunkt er at vi kommer ud til dig og holder middagen, eller at vi afholder den en restaurant som vi har et samarbejde med. Alternativt kan man deltage på en af vores åbne middage.

Er prisen inklusive transport?

Ja, prisen på en middag er normalt inklusive transport. Kun hvis vi skal flyve eller sejle kommer der en transportomkostning. Vi har faste foredragsholdere i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm.

Hvad spiser man til whisky?

Whisky er fantastisk til de fleste retter, og er intet mindre end genialt til ost og tapas. Der er faktisk kun fantasien som sætter grænser.

Tema Middage

Tema Middage

Har du lyst til at prøve os uden at booke din egen middag?
Køb billet til en af vores åbne middage nedenfor:

Det siger vores kunder

★★★★★

"Dennis afholdt en yderst vellykket smagning. Han inkluderede og engagerede alle."

Deborah Marlow Nordisk Film
★★★★★

"Fantastisk historiefortæller. Kombinationen af fakta og hygge er perfekt."

Jan Olsen MIND4iT
★★★★★

"En tur jorden rundt med gode whiskyer og mange fede historier."

Mads Kulmbak Privat event

    Få et tilbud på din egen whiskymiddag:

    Dit navn:

    Din e-mail:

    Dit telefonnummer:

    Hvor mange (ca) forventer du vil deltage:

    Tid, sted, anden information:


    Denne formular indsamler ovenstående informationer, så vi kan kontakte dig efterfølgende. Du kan læse om, hvordan vi indsamler og håndterer dine data i vores privatlivspolitik.

    Jeg accepterer at smagning.com indsamler mine persondata igennem denne form