Kontakt os, så vi kan snakke om hvilken rom- og chokoladesmagning der passer præcist til dit arrangement.

Rom- og chokoladesmagning

Rom- og chokoladesmagning

Rom og chokolade: Den klassiske kombination.

Sukkerrør og kakaotræer hører begge til i det tropiske klima, og de leverer begge grundlaget for fantastiske smagsoplevelser. Sukkerrørene leverer grundlaget for rom i utallige varianter, og kakaotræerne leverer grundlaget til chokolade – også i utallige varianter. Så det er nærliggende at kombinere de to, da det giver næsten uendelige muligheder for at sammensætte forskellige smage.

Sammensætning af smage

Når Smagning.com holder smagninger, prøver vi altid på at give den bedst mulige oplevelse. Og vi elsker at sammensætte smage, som hver for sig kan være gode, men som sammen kan få oplevelsen til at gå op i en højere enhed. Vi har ofte lavet smagninger kombineret med spiselige ting, for eksempel vores traditionelle whiskymiddag, rommiddag, mjødmiddag og mange andre lækre ting. Men mindre kan også gøre det. Derfor har vi sammen med Maleku Chocolate lavet vores egen chokoladepakke, som vi synes passer perfekt til vores romsmagninger – og som også kan bruges til whiskysmagning, cognacsmagning, portvinsmagning og mange andre af vores smagninger.

Gode historier og smagsoplevelser af højeste kaliber

Vi fortæller lidt om hvordan rom produceres, og hvorfor forskellige rom smager forskelligt. Vi laver et par nedslag i historien, som illustrerer hvorfor vi i Europa foretrækker en anden romstil end de lokale gør i Caribien. Desuden kommer vi naturligvis ind på chokolade, hvordan det laves, og hvad forskellene er på de forskellige smagsvarianter. OG så snakker vi lidt om hvordan man – måske? – får den bedste smagsoplevelse af rom og chokolade.

Tag på besøg i kakaoplantagen i Costa Rica

Vi har flere muligheder for at lave din egen rom- og chokoladesmagning:

  1. Vi tager en pakke af vores egen chokoladepakke med, så vi smager 6 forskellige chokoladevarianter op mod rommen (den billigste løsning)
  2. Vi får Henrik Bodholdt, som er grundlægger og ejer af Maleku Chocolake, med online på smagningen, direkte fra Costa Rica (den populære løsning)
  3. Henrik Bodholdt vil deltage fysisk direkte på smagningen. NB: Dette er noget som kun er muligt de få gange om året hvor Henrik er på besøg i Danmark (den mest eksklusive løsning).

I alle 3 tilfælde vil deltagerne høre om Maleku Chocolate, historien bag, om om hvordan man kan lave bæredygtig chokoladeproduktion. Vælger man en af de løsninger hvor Henrik er med (online eller fysisk), er der masser af mulighed for at stille spørgsmål om alt vedrørende chokolade.

Rom- og chokoladesmagning efter dine ønsker og behov

Det handler for os om at skræddersy oplevelsen, så vi bedst muligt rammer det som gæsterne forventer: En rom- og chokoladeoplevelse udover det sædvanlige!

Vi sikrer med andre ord, at alle både får ny viden, får gode historier og anekdoter – og frem for alt får en god smagsoplevelse!

Smag rom og chokolade med Smagning.com

Uanset om smagningen skal ske i København, Odense, Århus eller en hvilken som helst anden by i landet, er vi den bedste samarbejdspartner for netop dig. Vi tilbyder også online romsmagning.

Kontakt os, så vi kan snakke om hvilken rom- og chokoladesmagning, der passer præcist til dit arrangement. Og husk, at vi også kan kombinere chokoladen med mange andre typer smagninger.

Se alle kommende åbne smagninger her